Black Friday hos Smykkelivet?

Black Friday er nu overstået, men for mange virksomheder så fortsætter tilbuddene og for den sags skyld starter selve kampagnen også før.

Black Friday er noget der er startet i USA som en vaskeægte forbrugsfest, hvilket gennem årene er kommet til resten af verdenen. Black Friday er udbredt i takt med at vi nu kan handle på webshops rundt omkring i hele verden uden problemer i harmoni med at det er et område hvor de fysiske butikker tilnærmelsesvis ikke har noget andet valg end at være med på den ene eller anden måde.

Black Friday hos os …

Vi har i vores spæde år gjort nytte af Black Friday, men vi har konkluderet at det ikke er et koncept vi vil tage aktiv del af. Det gør vi da vi i forvejen ønsker at komme med rigtig skarpe priser som standard på nogle helt specielle og unikke varer.

Det betyder ikke at vi ikke kommer til at være en del af Black Friday igen, men her i 2020 har det såmænd ikke gjort den helt store forskel for os – i hvert fald ikke sammenlignet med tidligere år hvor vi har sat priserne ned til Black Friday. Her har forskellen ikke været betydningsfuld nok.

Tro mod vores priser

Samtidig vil vi gerne have at vores kunder føler at de gør sig en godt køb. Hvis vi satte os i forbrugerens sko og købte et smykke på smykkelivet.dk d.3. oktober for så at se der er 50% at spare sidst i november, så vil jeg umiddelbart ikke føle at jeg har gjort et godt køb – ville du?

Vi ønsker derfor at være tro mod vores priser og vores prissætning så kunder kan gøre sig et godt køb hele året rundt.

Vi vil stadig have rabatter i ny og næ

Selvom vi ikke ynder at være en stor del af Black Friday, så sænker vi også stadig priserne på vores smykker af og til. Her følger vi både markedet for smykker samtidig med at vi også ønsker at de der tilmelder sig vores nyhedsbreve også får glæde af det – og formentlig vil handle hos os (igen).

Så hvis du gerne vil have de gode tilbud som kommer af og til, så kan du med fordel tilmelde dig vores nyhedsbrev (vi sender 1-2 nyhedsbreve om måneden).